Lucky Hearts WPT'en i Florida har her til morgen dansk tid spillet ned til de seks finalister, og selvom mange af de sædvanlige WPT-profiler er samlet i Australien, så har der langt fra været tale om et blødt felt.
En af de store profiler er Shannon Shorr, og han øjner fra en andenplads sin første WPT-sejr, der imponerende nok også ville være hans første sejr i en stor turnering.
Imponerende er det, fordi Shorr har ikke mindre end tre WPT-finaler og syv WSOP-finaler på CV'et, dog altså uden at kunne gøre arbejdet færdigt. I november sidste år var han ligeledes oppe på en fornem sjetteplads på GPI's liste over verdens bedste turneringsspillere.
Nu får han altså endnu en gang muligheden for at bryde forbandelsen, og han kan i hvert fald ikke klage over manglende erfaring.
Der er godt $271.000 til vinderen af turneringen, og stillingen før finalen er som følger:
1 Dimas Martinez Jr. 3,558,000
2 Shannon Shorr 3,478,000
3 James Calderaro 2,649,000
4 Tim Kegel 1,271,000
5 Keven Stammen 826,000
6 Evan Dollinger 684,000
Historisk dårlig afslutter på vej mod første WPT-titel
Skandiaweb