Den rekordstore $250.000 Challenge under Aussie Millions fandt i dag sin vinder, og det blev ganske passende den levende legende Phil Ivey, der triumferede.
Ganske passende, fordi det var netop i den turnering, at han i 2012 gjorde comeback efter et længere fravær med en sejr til $2 millioner.
Denne gang var gevinsten fordoblet, da han heads up satte Isaac Haxton til vægs. I den afgørende hånd vandt Ivey's A6 mod 87, så Haxton måtte 'nøjes' med $2.820.000.
Der var generelt tale om et ekstremt tungt besat finalebord, hvor Daniel Negreanu endnu en gang formåede at få hutlet sig til et overskud til trods for en meget løs rebuy-strategi, der denne gang kostede ham $750.000 i buyins. En fjerdeplads sikrede ham dog et sammenlagt flot plus for turen og $1.250.000.
Den rekordstore pengepræmie blev fordelt som følger:
1 Phil Ivey $4,000,000
2 Isaac Haxton $2,820,000
3 Mike McDonald $1,900,000
4 Daniel Negreanu $1,250,000
5 Fabian Quoss $800,000
6 Tom Dwan $500,000
Ivey er tilbage: Vinder Aussie-highroller til $4 millioner
Skandiaweb