Sejr til Jonas Palsgård - 'pececada' tager dog det største danske cash!

Det er længe siden, at vi har set noget til Jonas 'Palsgaard1' Palsgård Christensen på PokerStars, men i går var han tilbage på onlinefilten, og det med succes.

Jonas spillede med i $55 Daily Marathon, der havde 993 deltagere og 390 re-entries, og præmiepuljen på $50K garanteret voksede dermed til $69.150. 'Palsgaard1'skød tre gange i turneringen og tredje gange var lykkens gang, da han ramte finalebordet, og spillede sig frem til heads up. Her slog Jonas modstanderen fra Belgien, og tog dermed turneringen ned og cashede førstepærmien på $9.696. Det kræver en tålmodig mand at spille Daily Marathon, turneringen i går varede ikke mindre end 13 timer og 22 minutter.

Simon Rønnow 'IgorKakarof' Pedersen, der vandt tæt på en million kroner i forgårs hviler ikke på laurbærbladede. Han var klar igen i går, hvor det blev til en 4. plads i High Roller Club $1.050 Sunday Warm-Up til $15.249. En anden dansker med nick 'NoYokas' spillede også med i turneringen, og han tog en 13. plads til $3.106.

'pececada' var også på onlinefilten og han scorede $14.893 plus $1.093 i bounty for en 4. plads i High Roller Club $530 Bounty Builder.

Allan 'Sifosis' Bække hygger sig også med lidt poker i disse dage. I går blev det til et forsøg i Hot $82, og en 5. plads til $859 plus $624 i bounty. $15.249.

'MortenVM' blev nummer 10 i High Roller Club Daily 500 og fik $971 plus $687. Med to skud i turneringen blev det dermed til et lille overskud.

Ud af et felt på 10.146 i Bounty Builder $7.50 spillede '1234frey' sig frem til heads. Her måtte han tage til takke med andenpladsen og et cash på $1.721 fra en femvejsdeal samt $389 i bounty.

Henrik 'hhecklen' Hecklen forsøgte sig en High Rollers 3: $10.300 NLHE, men røg desværre ud som 17, og der var kun penge til top 9.