Emil Blomstrøm Petersen alias 'DonkKick' ligger godt til i $54,50 Half Price Sunday Million

Det er ved at være længe siden, at Emil Blomstrøm Petersen er gået helt til tops i en af de større Tours på Pokerstars.

Det kan være, at det bliver i dag, at Emil med aliaset 'DonkKick', kommer helt til tops. Emil har ihvertfald sikret sig et godt udgangspunkt i $54,50 Half Price Sunday Million, ved at ligge nr. 36 af de 168 tilbageværende spillere, Emil har 2.123.740 chips og average er 1.519.345, når spillet fortsætter klokken 19:00.

25.525 spillere har betalt for deltagelse i $54,50 Half Price Sunday Million, det betyder en førstepræmie på svimlende $129.556 - 8/9 spillere på Finalebordet er alle sikret et 5-cifret dollarsbeløb, mens nr. 9 nøjes med $9.253.

Acemag fangede her til morgen Emil og fik en lille "snak" med ham. Emil er ved godt mod og ser frem til en forhåbentlig laaaang mandag aften/nat.

Emil har droslet meget ned på pokeren de sidste 5 år, i tiden inden havde Emil et par rigtig gode år og en del af pengene herfra blev investeret i hans fremtid, i form af GardinXperten, som har specialiseret sig inden for ind- og udvendig solafskærmning. GardinXperten driver Emil sammen med hans lillebror Oliver, mens den mindste bror Laurits har studiejob der.

Foto: Poker og Petanque samlet - "All-In" Emils søde hund

Emil har de sidste 2-3 år genkick-startet hans karriere som elitespiller i Petanque. Som ung var Emil blandt de allerbedste, men da først pokeren fangede hans interesse, måtte Petanque vige. Emil spiller på landsholdet i Petanque og gennem sporten har Emil også fundet sig en søde kæreste, Katrine som også er landsholdspiller i Petanque.
Foto: Emil og Katrine fanget sammen i landsholdstrøjen

Emil spiller for tiden meget sjældent livepoker, mens onlinepokeren får et skud 2-3 søndage om måneden. I går spillede Emil  5 tours på Pokerstars.
Her vandt Emil først billetten til $54,50 Half Price Sunday Million, hvorefter han lavede et mindre cash i $44 Bounty Builder og fik en flot plads som nr. 140 i $107,50 Half Price Sunday Warm Up. Emil måtte forlade Bigger $44 som en af de første, mens hans sidste tour venter på sin afgørelse, nemlig Endgame i $54,50 Half Price Sunday Million.

Emil spiller som sagt meget mindre poker end før i tiden, i stedet bruger han en del tid med Counter Strike - hertil siger Emil: "Det er simpelthen så dejligt afstressende at spille CS"

Acemag sender en masse skrub til Emil - ONE TIME.