Sommerlier og købmand Rasmus Vejbæk Zerr vinder $530 Bounty Builder

Sommerlier og købmand Rasmus Vejbæk Zerr vinder $530 Bounty Builder

Fredag plejer ikke at være danskernes store dag på PokerStars, men i går gik det ganske godt - størst succes og cash gik til sommerlier og købmanden fra Rotunden i Hellerup, Rasmus 'Powergolf' Vejbæk Zerr.

Rasmus spillede med i High Roller Club $530 Bounty Builder, en turnering der samlede 157 spillere med tilsammen 45 re-entries. Med tre spillere tilbage var Rasmus Vejbæk Zerr oppe mod to brasilianske spiller, de måtte dog se sejren gå til Danmark - for sejren cashede Rasmus $10.018 plus $8.957. Også 'Michansen82' spillede med, han blev nummer 16 til $832 plus $1.312 i Bounty. Torben 'Tralllle' Sørensen blev nummer 19 til $694 plus $250 i bounty.

I Hot $55 Turbo blev det til dansk dobbeltsucces. Ud af de 411 deltagere endte danskerne 'YouOverrated' og 'lillebodega' heads up. ' YouOverrated' vandt og løb med førstepræmien på $3.475, mens 'lillebodega' fik $1.995 som runner up.

Torben 'Tralle' Sørensen ramte en 4. plads i High Roller Club Daily 500 og blev betalt med $2.029 for placeringen samt $1.296 i Bounty.

Det blev også til et pænt resultat i $22 Mini Fast Friday, hvor 'utilt87' landede en 3. plads til $.653.

Danske 'Ban66' vinder MicroMillions 120 med 6.072 buy-ins

Hånden på hjertet har vi ikke tjekket alle MicroMillionsturneringerne, og ved dermed ikke, hvor mange danske topresultater, de danske spillere har hevet hjem. Men i går blev det til en sejr i
MicroMillions 120: $5.50 Heads Up, Turbo, Progressive Total KO Zoom.

Ud af de 4.254 spillere med tilsammen 1.818 re-entries spillede danskeren med nick 'Ban66' sig igennem feltet og endte heads up mod en russer, som blev sat pænt på plads. For sejren vandt 'Ban66' en bounty på $1.814, og fik dermed buy-in igen 330 gange.

I morgen søndag klokken 20:00 spilles MicroMillions Main Event. Det koster 22 dollars at spille med, og der er $1.000.000 i garanteret præmiesum.




asd