Skovsen vild i varmen - rammer tre High Roller finaleborde - vinder de to!

Jonathan 'x-Zola25' Skovsen er uden tvivl den bedste danske online turneringsspiller på PokerStars - det beviste han igen i går ved at vinde to Righ roller turneringer.

I $1.050 Daily Warm-Up var der 27 deltagere med tilsammen 19 re-entries. Jonathan skovsen spillede sig i første forsøg på finalebordet og endte heads up med at slå modstanderen 'sintoreas' fra Tyskland. For sejren fik Skovsen $18.048.

I UFC KO Poker Series 22: $530 var der 283 deltagere med tilsammen 117 re-entries, hvilket gav en samlet præmiesum på 200.000 dollars. Jonathan 'x-Zola25' Skovsen endte heads up mod en russer, og han fik varmet ørene - Skovsen vandt og cashede $18.211 for sejren samt $14.818 i bounty.

Det var lige før, at Jonathan 'x-Zola25' Skovsen nappede endnu en sejr. I High roller Club $530 Daily Supersonic blev han runner up til $9.441, da han måtte lade sejren gå til 'DSmunichlife' fra Tyskland.

 Slår vi gevinsterne sammen bliver det til omkring 398.000 gode danske skattefrie kroner. 

Der var udover Jonathan Skovsen ikke så mange øvrige gode danske resultater, men i Bounty Builder $109 ramte 'yesiamready' en 3. plads til $4.147 plus $902 i Bounty.