jonas jonaj10 jørgensen

Jonas Jørgensen bedste dansker tilbage i kampen om førstepræmie på 10 millioner danske kroner

I går søndag blev der spillet WCOOP Main Event om millioner af dollars samt flere andre turneringer med høje førstepræmier. De fleste er på pause og starter op senere i dag - og ja, der er stadig danskere med i kampen om millionerne. Inden vi ser på WCOOP har vi fundet et par udvalgte cash, hvoraf den danske PLO-haj Alexander 'AlexKP' Petersen tog det største.  

I Sunday Grand PLO spillede 'AlexKP' sig i andet forsøg på finalebordet, hvor han tog turen hele vejen til heads up. Her blev der indgået en deal med 'BongBob' fra Mexico - AlexKP vandt turneringen og cashede $39.035, næsten en kvart million danske kroner.

I Bounty Builder $215 fandt 'klinger63' vejen til finalebordet, hvor det blev til en 3. plads til 11.274 plus $2.180 i Bounty.

I Hot $109 tog 'nsh1' en 6. plads til $3.965 og 'fuddebuf' en 8. plads til $2.088.

Simon Rønnow 'IgorKarkarof' Pedersen nappede en 4. plads til $2.752 i Hot $44.

WCOOP

Der var naturligvis en hel del danske spillere med i diverse WCOOP-turneringer i går - her de bedst placerede. 

I WCOOP-77-H: $1.050 Sunday Kickoff spillede 1.238 med. Feltet er reduceret til 98 i kampen om en samlet præmiesum på $1.238.000. Vi har stadig et par danske skud med, når turneringen starter igen klokken 14:00 - bedste dansker er Simon Rønnow 'IgorKarkarof' Pedersen som nummer fire med over det dobbelte af average.

WCOOP-74-L: $27 havde et megafelt på 12.827. Der er 228 tilbage og 'Hyggemorfar' har lagt sig i spidsen med en stack på 6.695.228 - average er 1.406.460. Der er $39.904 på toppen.

I WCOOP-78-H: €30 Sunday Warm-Up er førstepræmien på $219.090. Der er 246 tilbage når turneringen starter op med blandt andet Morten Erlandsen og flere andre danskere. Bedst placeret dansker er 'skattefar' som nummer 74, der ligger lige over average i chips.

I WCOOP-79-H: $5.200 Main Event fik 2.183 spillere banket den samlede præmiesum op i $10.915.000 - med vanvittige $1.624.502 til vinderen. Der er 281 tilbage, så tre mere skal ud før spillerne er sikret et mindstecash på $8.917. Der er stadig danskere med i turneringen, og en af dem der kan blive mangemillioner er Jonas 'jonaj10' Jørgensen, der som nummer 39 ligger som bedte dansker med 636.162 i chips - average er 388.434. En førstepræmie på over 10 millioner kroner havde også lokket Simon 'ministerborg' Ravnsbæk til onlinefilten. Han ligger som nummer 162.

WCOOP-79-L: $215 Main Event havde 15.626 til start. Der er 694 tilbage i kampen om førstepræmien på $350.336. Mikael 'fuddebuf' Viuf Hansen ligger som bedste dansnker som nummer 42 med omkring 2½ gange average. 

'resurse' er som nummer 24 bedste dansker tilbage i WCOOP-80: $215. Feltet er reduceret til 111 og vinderen kan sætte $117.260 ind på kontoen.
asd