Den danske spiller med det specielle nick 'GiVeMeBaLLs' har på det seneste stukket hovedet frem på flere finaleborde på PokerStars - i går blev det til endnu et af slagsen.
Det var i $215 Monday 6-Max, at 'GiVeMeBaLLs' spillede sig frem til finalebordet og hele vejen til heads up, hvor en spiller fra Ungarn blev henvist til runner up pladsen.
For førstepræmien fik 'GiVeMeBaLLs' smukke $18.860 - omkring 132.000 gode danske kroner. Morten Erlandsen fik lige røven med ind på finalebordet i form af en 10. plads til $2.052.
Det blev også til endnu et flot resultat til Jonas 'jonaj10' Jørgensen, der forsøgte sig i Hot $215 Turbo - og det var et fint forsøg. Jonas gik hele vejen til toppen og scorede guld og $9.145.
I Hot $55 spillede 'eazynow007' sig til heads up, hvor han indgik en deal, der gav ham $6.752 for førstepladsen.
Det blev også til dansk guld i $55 Omania PLO, hvor 'mrvogt' gik hele vejen til toppen og fik førstepræmien på $1.937.
'holewas' blev runner up i $33 Bubble Rush og cashede $2.130.
Guld og masser af nye kugler til Jonas Jørgensen og 'GiVeMeBaLLs'
Acemag.dk