nichlas papio papio hindsberg

Dansk pokerelite flopper - Nichlas Hindsberg med søndagens største turneringscash

Det går umiddelbart ikke de danske pokerspilleres vej i øjeblikket, hvor der ellers er masser af dollars at spille om i blandt andet TCOOP - søndagens indsats blev nogenlunde lige så ringe, som den indsats de danske håndboldherre præsterede i 1/8-finalen mod Ungarn, som det danske landshold tabte på det skammeligste.  

Vi har tjekket nattens resulatet og umiddelbart gik det største cash til den tidligere fobboldspiller Nichlas Hindsberg. 

Der var 2.623 spillere med i TCOOP-24 Progressive KO Turbo, og her ramte Nichlas 'Papio Papio' Hindsberg finalebordet. Danskeren endte i top tre, hvor der blev indgået en deal, der sikrede 'Papio Papio' $23.148 for 3. pladsen samt $2.913 i Bounty.

I TCOOP-25: $700 NLH Progressive KO stillede en hel del af den danske pokerelite op - blandt andet AlexKP, MadsMP x 2 forsøg, Frederik Brink, Simon 'ministerborg' Ravnsbæk med to buy-ins, Rasmus Agerskov, Martin B. Hansen, Younas 'cocoojones' Rønhoff, Kresten Nielsen, Søren Smith Hansen, Henrik Hecklen, Anders 'andersbissse' Bisgaard med to forsøg, Simon Rønnow 'IgorKarkarof' Pedersen, Rasmus 'Powergolf' Zerr, jonaj10, Mikael Viuff 'fuddebuf' Hansen med flere. Men det blev Juliane, der blev bedste dansker som nummer 7 og fik $12.718 for resultatet samt $2.743 i Bounty.

'kongen4200' blev runner up i et felt på 7.917 deltagere i Big $3.30 og blev betalt med $2.315.

'Madsmp'forsøgte sig i $700 Super-Sized Sunday Progressive KO, hvor det blev til en 16. plads til $2.286 plus $3.449 i Bounty.

'Lars_Mik' fik en 4. plads i Hot $33 Turbo til $3.567.

Foruden high stakes action, så får svenske Viktor 'Isildur1' Blom ind imellem også tid til en pokerturnering. Søndag spillede han med i Hot $162 Turbo, og den turnering vandt svenskeren og fik $16.500.
asd