Har du problemer med at vinde pokerturneringer online, så er det måske en ide at skifte navn til Jonas. Ihvertfald er det i øjeblikket
Jonas 'jonaj10' Jørgensen og Jonas 'Palsgaard1' Palsgård Christensen, der styrer kort og chips en del bedre end gennemsnitet. De to gutter har på det seneste skiftesvis flået ned af gevinsthylderne. I går onsdag var det Jonas 'Palsgaard1' Palsgård, der tog en ny turneringssejr. Det skete i Big $44, hvor Palsgård i et felt på 971 gik hele vejen til toppen og fik $6.366 for førstepladsen.
Med det seneste cash har Jonas Palsgård dermed, på 5 resultater, vundet over en halv million danske kroner - hvoraf det største cash var i søndags: $36.058 for sejr i Winamax Series Event #5, €100 Freezeout.
Der er dog heldigvis også andre danske spillere end 'Jonasser', der kan. I Hot $55 Turbo spillede 'ludachips28' sig til heads up, men måtte desværre se sig slået af 'poke_man80' fra UK. Som runner up fik 'ludachips28' $6.060.
'sebmat155' fik en 7. plads til ialt $1.424 i Bounty Builder $55.
Læs også:
Jonas Jørgensen sejrer i Big $109
Jonas Palsgård med monster sejr til 270.000 kroner
'jonaj10' redder den danske ære med endnu et stort cash
Jonas Palsgård med ny turneringssejr - runder en halv million kroner på tre uger
Acemag.dk