Julehyggen nærmer sig, men der var alligevel et par danskere, der fik tid til at tæske poker på onlinefilten, og selvom der ikke var danskere at finde i top 25 i hverken Thursday Thrill eller Mini Thursday Thrill, så blev der hentet guld og dollars hjem til Danmark.
Til gengæld var det dollars til Danmark i $215 Fat Thursday Turbo. Ud af feltet på 481 spillede danske 'Donborno3250' sig på finalebordet, og frem til heads up, hvor han løb ind i selveste 'Gandalf MR' fra UK. Om 'Gandalf MR' havde glemt tryllestaven vides ikke, men det blev til dansk sejr om $17.092 til 'Donborno3250' - omkring 120.000 danske kroner. 'Donborno3250', der muligvis kan være fra Gilleleje' vandt tidligere på året Bounty Builder $44, og så sent som i sidste måned vandt han Thursday Thrill.
Danskeren med nick 'johan_369963' fik i går lidt ekstra til julebudgettet, da han valgte at spille med i Hot $162 Turbo. Det tog de 237 deltagere tre timer og et kvarter at finde vinderen, og det blev 'johan_369963', der gik hele vejen til guldet og de medfølgende $6.858.
'tomasas 18' blev 5'er i Bounty Builder $33 og fik $1.685 plus $709 i Bounty.
'Casadar' blev 3'er i Big $5.50 og fik 1.210.
Der kommer et dansk finalebordscash mere. I $33 Mini Thurday Thrill er der 8 spillere tilbage, og her ligger danske 'gestautasste' lige nu nummer 2.
Dansker banker Gandalf og vinder Fat Thursday til 120.000 kroner
Acemag.dk