I går fredag var en af de store julefrokostdage, og mens nogle fyldte sig med mad, sprut og i dag måske fortryder en drink eller to, så var andre trukket i arbejdstøjet på den virtuelle onlinefilt - og det blev en fredag, hvor flere danske spillere fik succes.
Danskeren med nick 'LaosErForFed' forsøgte sig i $22 Mini Fast Friday, som er en Turbo Zoom. Og 'LaosErForFed' viste sig at være fed - ud af feltet på 1.720 gik danskeren hele vejen til toppen, og cashede $5.206 for førstepladsen, hvilket umiddelbart var det største danske turneringscash på PokerStars i går.
I Hot $44 Turbo spillede 633 med, og 'romario10' gjorde det så godt, at han endte heads up mod en spiller fra Argentina. Den dyst vandt danskeren og 'romario10' kunne hæve $4.393 ved kasse et.
'the_bankace' scorede en 3. plads i HOt $109 Turbo, og det blev nelønnet med $4.504.
Rasmus 'Jungleras' Nielsen, der på PokerStars spiller som 'Hattenaf' viste, at han ikke helt har glemt det fine spil med to kort i hulen, selvom den tidligere Danmarkster har skiftet pokerprotilværelsen ud med et job hos Danske Spil. I går blev Rasmus runner up i Hot $109 Turbo og cashede $2.208.
'Kongen BK' fik en 7. plads i $215 Fast Friday Turbo og vandt $1.897.
'AerodynAmikk' tog en 6. plads til $1.340 i Big $22.
I Bounty Builder $55 fik 'Br@mmer'; en 6.plads til $1.146 for resultatet og $278 i Bounty.
Jungleras tæt på guldet - men 'LaosErForFed' er for fed!
Acemag.dk