Jungleras 'Penge er LEGO-klodser'

Jungleras 'Penge er LEGO-klodser'

Tilbage i 2010 vandt Rasmus Hede 'Jungleras' Nielsen danmarksmesterskabet i poker og en førstepræmie på 814.000 - dengang levede Rasmus af poker, og han spillede masser af turneringer i både ind- og udlandet, så en stor gevinst var på ingen måde en 'life changer', men blot penge, der som professionel pokerspiller er et arbejdsredskab.

'Når man lever af at spille poker, så bliver penge en form for LEGO-klodser. Det er et arbejdsredskab og noget, man skal bygge videre med. Man tænker ikke, at ’uh, nu vandt jeg 500.000 lige der’. Man tænker bare, at det er en del af ens bankroll, og hvad man kan bruge de nye arbejdsklodser til videre hen. Pokerspillere er ikke så meget oppe at ringe over pengebeløbene, fordi man distancerer sig fra det. Man spiller jo hver eneste dag. Så hvis man skulle gå op i, om man havde vundet eller tabt 40.000 hver dag, så ville man blive skør i hovedet.' det fortæller Rasmus Hede Nielsen i et stort interview til Euroman.

Livet som professionel pokerspiller har Rasmus byttet ud med en fast job som Event Manager hos Danske Spil, og han skal nu styre sin største pokerevent 'DM i Poker', som afvikles i næste uge på Casino Copenhagen.

Læs hele interviewet med 'Jungleras' her på Euroman

Oversigt over Danmarksmestrene i poker 2006-2015:

2015: Daniel Petersen, 609.400 kroner
2014: Tim Jaksland, 546.800 kroner
2013: Rasmus Agerskov, 524.000 kroner
2012: Kristian Kofoed, 663.000 kroner
2011: Simon Ravnsbæk, 455.184 kroner
2010: Rasmus Nielsen, 814.200
2009: Søren Larsen, 1.274.400
2008: Johnny Jensen, 1.150.000
2007: Søren Kongsgaard, 1.274.400
2006: Stefan Raffay, 1.053.697

Går du med en våd drøm om at blive Danmarksmester i poker 2016, så kan du i aften 20:05 for kun $5.50 kvalificere dig til DM i Poker via en satellit på Danske Spil  - der er 4 sæder garanteret i kvalifikationen. 

asd