Der har indtil nu ikke været den store succes i den igangværende udgave af MicroMillions - men det blev der lavet om på i nat.
MicroMillions event #63 - en $5.50 NL Hold'em trak hele 14.883 deltagere. Den danske spiller med nick 'Bonnerup21' spillede med,og det gjorde han så godt, at han ramte finalebordet, og tog den hele vejen til heads up. Her blev den sidste forhindring, en spiller fra Venezuela, ryddet af vejen, og 'Bonnerup21' vandt dermed turneringen og førstepræmien på $8.774.
Den danske spiller kom dog ikke sovende til pengene. Turneringen startde kl. 18:00 onsdag aften og slutter her til kl. 05:08 - altså stive 11 timers spil på onlinefilten.
Andre udvalgte danske onlinecash onsdag:
'rekop71' blev runner up i Hot $162 Turbo og vandt $3.865.
Det blev til endnu en dansk runner up placering i Big $55, hvor 'massatack' fik $6.636 for andenpladsen.
'Bruno Ganz' blev 3'er i Hot $44 til $1.968.
'potro6' blev 3'er i Bounty Builder $16.50 og han fik $1.134 til kontoen.
MicroMillions: Dansker vinder event #63 i 14.883 mand stort felt
Acemag.dk