Mens vi spændt venter på at få blandt andet Simon Ravnsbæk, Frederik Jensen og Mikkel Hansen m.fl. tilbage i ilden i WSOP Main Event på Dag2C, så kan vi glæde os over, at det er gået Hernik Hecklen godt på Dag2AB. Ifølge opdateringerne på wsop.com sidder Hecklen med en stack på 315.000, hvilket på nuværende tidspunkt er en 32. plads i dagens felt. Opdatering kl. 13:00 wsop.com har nu fået opdateret chip counts og desværre er Hecklen ikke så flot placeret som tidligere annonceret - han blev i gårdagens felt nummer 148 med 190.300 i chipsposen - men han er jo fint videre alligevel.
Desværre har Rasmus 'Powergolf' Zerr meldt, at han er ude at Main Event - og det er han ikke alene om. Store profiler som Jason Mercier, Howad Lederer, Max Pescatori, Chris 'Jesus' Ferguson, Jeff Lisandro, Dan Shak, Phil Galfond, Max Pescatori, Chad Holloway og Mike Matusow må også vinke farvel til de 8 millioner dollars, der venter på vinderen.
Startfeltet på 6.737 spillere, der nu er reduceret til 5.074, kæmper om en samlet præmiepulje på $63.327.800. Der er penge til de 1.011 bedste, med et mindstecash på 15.000 dollar.
Toppen af poppen kommer på finalebordet til at spille om:
1st $8,000,000
2nd $4,658,452
3rd $3,451,175
4th $2,574,808
5th $1,934,579
6th $1,463,906
7th $1,250,000
8th $1,100,000
9th $1,000,000
WSOP: Henrik Hecklen godt med i Main Event
Acemag.dk