Det er et stykke tid siden, at vi har skrevet om Daniel 'Starwins:)' Sternald Petersen - men nu er det på tide.
Daniel spiller ikke så meget online MTT mere, men lever af poker ved at spille $100 Spin & Go, i går spillede han dog med i en $215 Bounty Builder. I et felt på 301 når Daniel Petersen finalebordet, hvor han spiller sig til heads up mod en gut fra Kazakhstan, der blever henvist til 2. pladsen. For førstepræmien scorede 'Starwins:)' $6.700 for førstepladsen samt $2.195 i Bounty - i alt omkring 60.000 gode danske skattefrie kroner.
Daniel 'Starwins:)' Sternald Petersen har også præsteret et fint resultat live. Tilbage i december gik han med tankerne om at prøve lidt live poker turnering, og forsøgte sig med at spille DAPT. I marts spiller han sin første DAPT i Næstved og ifølge Daniel var det ikke helt nemt 'der er noget mere at holde øje med i forhold til online, og som forventet laver jeg fejl. Får blandt andet kaldt en hånd død, da jeg fortæller min sidemand, hvad jeg har i en hånd. Han han er ikke med i potten, og den var HU mod en anden, så troede det ikke betød noget :) - er et spot hvor jeg ikke kan se, hvor meget der er i potten, så jeg roder med chipsne inde på bordet for at se det. Men jeg ender med at Komme heads up, bliver 2er og får en del point', fortæller Daniel.
I maj spillede Daniel sin DAPT nummer 2 i Næstved, hvor han skulle blive omkring nummer 5 for at kvalificere sig til regionsfinalen - han endte som nummer 3. I starten af juni spillede han regionsfinalen i Glostrup og kvaller som en af 10 til landsfinalen på Kings Casino. 'Jeg ender med at vinde den her DAPT finale, så kan kalde mig Danmarksmester i amatør poker, og for mig har den sejr betydet rigtig meget. Jeg spillede ikke DAPT for pengenes skyld, var mere for at få noget live erfaring, så jeg ikke spiller en EPT og sejler rundt ved bordet, så det bedre jeg begår mine fejl på amatør plan, hvor det kan accepteres lettere.'
Daniel S. Petersen scorer 60 kilo i Bounty Builder
Acemag.dk