Indtil videre har vi ledt længe efter det så smukke Dannebrog til 2016-udgaven af World Series of Poker, hvor det meste har handlet om Jason Mercier og hans fantastiske run med to WSOP-armebånd indtil videre - og dermed flere finaleborde.
Den, foreløbige, danske enmandshær er Mikkel Plum, der sidste år præsterede en 3. plads il WSOPE i Berlin, der udløste et cash på omkring 416.000 kroner. Dengang var det i favoritdisciplinen Pot-Limit Omaha - og nu er han i gang i event #36: $2500 Mixed Omaha/Seven Card Stud Hi-Lo 8 or Better.
Startfeltet på 384 er reduceret til 125 spillere, og Mikkel Plum ligger godt til som nummer 30 med 51.800 i chips - en plads bedre end Eli Elezra. Feltet er stadig fyldt med stjernespillere som f.eks. Mike Matusow (35), Robert Mizrachi (36), Jason Mercier (37) for bare at nævne nogle.
Chipleader er Yen Wu med 114.200 tæt forfulgt af Denny Axel 105.600
Vi ønsker Mikkel Plum held og lykke og ser da gerne at han går hele vejen og napper førstepræmien på $213.186.
Så har vi sgu en dansker igang til WSOP - Mikkel Plum godt med i event #36
Acemag.dk