SCOOP: Dansk trio har mulighed for cash på 1,7 millioner kroner

SCOOP: Dansk trio har mulighed for cash på 1,7 millioner kroner

Det var flere af de danske spillere, der i går havde mulighed for at cashe stort i SCOOP, men det gik desværre ikke helt som forventet. I SCOOP-08-H: $1.050 Heads Up fik 'Hoegh93' dog en 7. plads til $14.391. 

Tre danskere i spil til cash på 1,7 millioner kroner. 

I SCOOP-10-H: $1.050 (Super Tuesday) er der 149 spillere tilbage, der alle gerne vil til førstepræmien på $259.250 - omkring 1,7 millioner danske kroner. Average er 102.348 og i front ligger 'ThoNapalm' fra Kroatien. Vi har dog en danske trio, der alle kan gå hen og vinde 1,7 millioner kroner - de må dog alle gerne lige vinde et par flip eller tre, når turneringen starter op igen klokken 19:00. 
De tre danske musketerer er:

46. Kresten 'PISKER4VILDT' Nielsen, 120.270
100. Christian 'Cmoosepower' Elgstrøm, 57.567
116. Rasmus 'Powergolf' Zerr, 44.039

SCOOP-09-M: $82 NL Hold'em/PLO er spillet ned fra 1.724 til 21. Når turneringen starter op igen i eftermiddag ligger Rasmus 'skattefar' Larsen som nummer 12 med 665.832 i chips - average er 821.000.

I $109 Mini Super Tuesday blev 'Inzokky11' nummer 4 og cashede $13.014.

'Theg000se' blev 5'er i Hot $109 og vandt $5.224.

'Holger&Finn' vandt Big $5.50 og høstede $2.434.

'Argyle_DK' blev runner up i Big $27 og fik $3.071 til kontoen.
 
asd