Om en måned, helt præcist i perioden den 29. maj til 1. juni spilles 2016 Super High Roller Bowl på Aria Resort & Casino i Las Vegas.
49 spillere lægger hver et buy-in på $300.000, og præmiepuljen bliver derudover boosted med yderligere 300.000 dollar af en sponsor, hvilket banker den samlede præmiesum på på 15 millioner dollar. Der er penge til top 7 og vinderen løber med $5.000.000.
2016 Super High Roller Bowl bliver naturligvis besat med pokerstjerner som blandt andet Antonio Esfandiari, Ben Tollerene, Dan Colman, Daniel Negreanu, Phil Galfond, Jason Mercier og Phil Hellmuth - for blot at nævne et par stykker.
Som opvarming til eventen, som Brian Rast vandt sidste år heads up mod Brian Rast, kan du herunder set tre hand replays fra PokerCentral.
Der er lækkerier i form af en 3-vejs pot mellem Max Age Gud, Isaac Baron og David Peters. Derudover en hånd mellem Ben Lamb og David Peters samt Daniel Negreanu mod Tom Marchese.
God fornøjelse!
VIDEO: Opvarmning til Super High Roller Bowl 2016
Acemag.dk