Michael Mizrachi er en mand, som ikke behøver nogen introduktion. Med fire WSOP-bracelets og to WPT-titler i sit navn, er han en af de bedst indtjenende pokerspillere over de senere år.
I weekenden kunne amerikaneren så tilføje endnu en titel til sit flotte CV. Det skete, da han vandt en $570 6-max event under WPT Seminole Hard Rock Showdown. I det 312-spiller store felt dominerede Mizrachi fuldkommen finalebordet. For sejren modtager den tidligere Main Event-finalist $32.899 eller omkring 216.000 kroner.
Efterfølgende måtte amerikaneren da også indrømme, at han havde momentum på sin side: "Jeg følte mig ustoppelig. Jeg kunne ikke tabe en hånd. Når det går din vej, og du ikke kan tabe en hånd, så kan du ikke tabe", siger amerikaneren efter sejren.
Så sent som i 2010 kom Mizrachi på femtepladsen i WSOP Main Event til 2,3 mio. dollars.
Mizrachi tilbage på sejsskamlen: Vinder WPT-event
tim jeppesen