Flere danskere har lavet gode resultater på verdens største pokersite, PokerStars, i indeværende uge, og fredag var ingen undtagelse. Således nåede spilleren "Jarlen85" hele vejen til finalebordet i PokerStars store $55-turnering Olympus.
PokerStars kører i disse dage deres såkaldte Mountain Series, hvor turneringerne har taget navn efter store bjerge rundt omkring i verden. Fredag aften kunne man blandt andet "bestige" det kendte græske bjerg Olympen, eller Olympus på engelsk. Det havde i alt 4.029 spillere valgt at betale 55 dollars for at forsøge sig med, hvilket genererede en samlet præmiepulje på $201.450.
Selvom der ikke var mange danskere, som havde held med at blande sig i slutspillet, blev Danmark alligevel repræsenteret på finaleordet, hvor der var gemt hele $27.679 - eller 180.000 kr. - til vinderen. Det skete i skikkelse af "Jarlen88", som tidligere har vist et gedigent turneringsniveau.
Desværre for den danske pokerspiller måtte han give fortabt, inden det for alvor blev sjovt, da han røg ud på en syvendeplads til 3.979,55 dollars. Trods alt en fin trøstepræmie for at nå så langt. Canadiske "shaon0927" endte med at vinde turneringen, og fik efter en trevejs-deal $23.403.
Jarlen85 med stort finalebord på Stars: Tæt på kæmpegevinst
tim jeppesen