Som vi for kort tid siden kunne berette, lå hobbyspilleren "bjarke4fl" lunt i svinget til at tage dagens største sejr på PokerStars. Med 13 spillere tilbage var Bjarke således chipleader i The Hot $82 med en stack på 288.000. Turneringen havde i dagens anledning hele 10.415 dollars klar til vinderen.
Desværre betyder det stejle format i PokerStars' turboturneringer, at det hurtigt kan gå den anden vej, og det måtte Bjarke også sande. Først taber han en pot på 182.688, da han ved blinds 7k/14k på knappen kalder "hamanof"s skub for fem big blinds. Bjarke er favorit med AdTd, men er uheldig at tabe til modstanderens 8hJh.
Derefter taber danskeren endnu stor pot, da han åbner på knappen ved 8,5k/17k. Hans continuation bet på 9h7cAd-floppet bliver re-raised af "9TRU", der havde valgt at 'flat-calle' i sin big blind, og så må vores danske helt lægge sig.
Med en stack på omkring 129.000 starter han finalebordet syvendebedst, og med de høje blinds begynder det at se kritisk ud, da han kun har omkring fem big blinds tilbage i sin stack. Det ser ellers først lovende ud, da han på heldigste vis suger en modstander med AQ mod et par damer, da han klonker et es på floppet; men det går hurtigt den anden vej igen, og efter, at et par af de andre shortstacks dobler, er Bjarke pludselig bordets mindste.
Et par hænder efter slutter det så for den tidligere chipleader. Med fire big blinds tilbage samler Bjarke AcKd op i small blinden. Her vælger han at kalde et skub og et reskub. Vi er ude i en ægte gyser, da hans modstandere kan vise AhJc og 5c5s op. Desværre får Bjarke ingen hjælp på boardet, der hedder 7c 9h 8h 3h 3s, og han må forlade finalebordet som første mand.
For niendepladsen får "bjarke4fl" 921 dollars. Et skuffende resultat med førstepræmien in mente, men trods alt hobbyspillerens næststørste cash nogensinde. Der er dog noget op til det største cash, som kom i en $11-turnering tilbage i 2013, og som gav hele 12.084 dollars af sig.
Fra chipleader til bust: Raketten brister for "bjarke4fl"
tim jeppesen