Joe McKeehen blev kendt over hele pokerverdenen, da han sidste år sikrede sig sejren i WSOP Main Event og dertilhørende 50 mio. kroner, og det har givet visse privillegier.
Det synes i hvert fald at være tilfældet inden dette års WSOP, hvor verdensetteren på sin Twitter-profil er eksploderet i vrede over, at starttidspunkterne til dette års turneringer er blevet rykket til kl. 11.
- Så de her kl. 11-starttider til WSOP er "for real", hva'? Jeg troede, de bare var en joke, skriver han først.
Herefter fortsætter McKeehen med at svine diverse pokermedier til. Det er deres skyld, at tiderne er blevet rykket, mener amerikaneren.
- Det faktum, at pokermedierne har NOGEN SOM HELST indflydelse på spillerne, og på hvordan turneringen bliver kørt, er en fucking joke. De har intet at gøre med, hvordan turneringerne bliver spillet, de reporterer det bare. Og 90 procent af dem prøver ikke engang på det, fortsætter han.
Hvorvidt pokermedierne skulle være skyld i de ændrede starttidspunker, skal vi ikke kunne sige. En af amerikanerens følgere forsøger dog sarkastisk at berolige ham med, at det er disse starttidspunkter, der overhovedet har gjort det muligt, at han kunne vinde så mange penge sidste år.
- Grunden til, at du vandt 7.5 mio. sidste år, var på grund af de døde penge, der kommer fra de hundredevis af spillere, som foretrækker disse starttidspunkter.
Også Daniel Negreanu, som selv blev slået ud som nummer 11, har været ude at forsvare tidspunkterne. Canadieren var selv med til at træffe beslutningen og afviser pure McKeehens påstande. Hans svar kan du læse her.
Verdensmesteren kæmpesviner alle: En fucking joke
tim jeppesen