Endelig: Efter fem år er PokerStars online i New Jersey

Endelig: Efter fem år er PokerStars online i New Jersey

Det har været småt med muligheder for de online-pokerhungrende amerikanere, siden PokerStars, Full Tilt m.fl. for næsten fem år siden måtte lukke for adgangen for det amerikanske marked, i hvad der sidenhen blev kendt som "Black Friday".


Men noget kunne nu tyde på, at amerikanerne går en lysere fremtid i møde, hvad angår online poker. I hvert fald åbnede pokergiganten i går endelig sit første pokerrum inden for USA's grænser, nemlig deres New Jersey-baserede klient.

Til at begynde med var aktiviteten ikke særlig stor, men efterhånden som etablerede proer, bl.a. Jason Mercier, kiggede ind, kom mængden af brugere online op på lidt over 1200 mennesker. Det betyder, at PokerStars allerede er størst på cash game-fronten i delstaten.

Indtil videre er det kun folk fra den nordøstlige stat, der kan logge på, men PokerStars håber på, at åbningen kan sætte gang i et skred i resten af landet.
asd