Hecklen med fornemt onlinedøgn - vinder stort på PokerStars

Hecklen med fornemt onlinedøgn - vinder stort på PokerStars

Henrik Hecklen formåede akkurat ikke at gå hele vejen ved MPT'en i Vejle i sidste uge, hvor han blev en flot nummer 3. men skuffelsen over ikke at vinde der er ikke til at se på spillet online. Her kører det for danskeren, som i løbet af det sidste døgn har været særdeles godt kørende.

Hele $24.000 er der blevet spillet ind på de store takster, og det vel og mærke kun på 153 hænder. Gevinsten kom i hus via solidt spil på NL Holdem med taksten $50/$100. Her dystede han mod flere af de tunge drenge inden for kategorien. 

Der var dog stadig et stykke op til dagens mest vindende. Det blev "Supernova9" med et plus på $76.990 efter stor action på de høje PLO takster. Det gik blandt andet ud over Viktor Blom, som fortsatte den dårlige stime her i 2016 og måtte sluge et nederlag på $39.000.

AlexKP kiggede også lige forbi for en kort stund, da det blev til 10 spillede hænder på PLO $50/$100. 6 minutter tog det og det bragte et overskud på $6.000 med sig. Ikke en dårlig timeløn må man sige. 

Ingen andre danskere var aktive i løbet af det seneste døgn. 
asd