Har Blom mistet spillelysten? Se hans kedelige facts for 2016

Har Blom mistet spillelysten? Se hans kedelige facts for 2016

Når vi snakker Viktor, snakker vi eksteme sessions, hvor flere tusinde hænder bliver grindet igennem i løbet af blot et døgn. Men sådan har virkeligheden bestemt ikke set ud for det svenske vidunderbarn her efter de første 2 måneder af 2016. 

Sølle 12341 hænder er der blevet spillet fra svenskeren side, hvilket er meget langt fra den Viktor Blom vi kender. Tilmed er det også blevet til et minus på $131.000 eller hvad der svarer til godt 900.000 danske kroner. Om det er fordi han er løbet tør for dollars skal vi lade være usagt, men ser man på resultaterne for 2015, hvor han blev den suverænt mest vindende med hele $3,5 millioner i plus burde det ikke være der, at skoen den trykker. 

I løbet af det seneste døgn har han dog været igang ved PLO bordene, hvor der er blevet spillet med blinds på $100/$200. Dog har det ikke været med den succes han nok havde forventet. Han må således erkende, at han er blandt de mest tabende med et minus på $65.000 her inden torsdag bliver til fredag. Han sidder dog stadig til bords, og meget kan derfor ændre sig endnu. 

Ingen danskere har kigget forbi de høje cash-borde på PokerStars i løbet af det seneste døgn. 
asd