Sunday Storm tæller altid et stort felt - i går 28.743 deltagere, og for at ramme finalebordet, skal der spilles en slat poker. I går tog den næsten 10 timer af afvikle turneringen, og danske 'JanBaneDK' var med hele vejen, for han tog turen til finalebordet, hvor han med fire tilbage indgik en deal. Danskeren fik $15.986 for sin placering som nummer 4, hvilket var også 50% mere end de $10.350, der var afsat til denne placering.
Det blev til dansk guld i The Hotter $55 Turbo. Feltet var på 2.349, og efter kun fire timers spil kunne danskeren 'szElgo' hæve vinderpokalen, og glæde sig over gevinsten på $18.793 - omkring 125.000 danske kroner.
I The Hotter $27 var det også tæt på en dansk sejr. Ud af de 2.293 deltagere ramte Mads Middelboe 'roaden' Knudsen finalebordet og gik til heads up. Her kom en tysker i vejen for guldet, men det blev til et fint cash - som runner up fik 'roaden' $6.755.
Den danske spiller med nick 'hyggepassion' fik også spillet en del poker i nat. The Bigger $11 med et felt på 12.411 er netop slut efter over 12 timers spil.
Danskeren endte i en trevejsdeal, der sikrende ham $11.813 for 3. pladsen - noget mere end vinderen fra Brasilien fik ($10.000).
'sbj1000' blev nummer 4 i The Bigger $22, hvilket gav $6.981 til kontoen.
I en $11 rebuy NL Hold'em blev 'TheVoxPopuli' runner up. Dog endte han som økonomisk vinder af turneringen i det han heads up indgik en deal der indbragte ham $8.126 - en slat mere end vinderen fra Brasilien fik ($7.629).
Morten 'MortenVM' Mortensen ramte finalebordet i $215 Sunday Supersonic. Det blev til en 8. plads og $4.540. En anden dansker 'nsh1' blev 10'er og fik $3.071.
Dansker indgår kanon deal i Sunday Storm med 28.743 deltagere
Acemag.dk