Det blev en stor dansk tirsdag på onlinefilten med flere topplaceringer og store cash - læs bare her:
Sympatiske Simon 'ministerborg' Ravnsbæk var i går ude og opfordre sine pokerkollegaer til at skillinge sammen til en gave til Jan V. Sørensen, der desværre er blevet ramt af kræft. Den opfordring er allerede blevet fulgt af en del, og nu kan det være at Ravnsbæk lige topper indsamlingen med en ekstra hundredemand, han blev nemlig tidligt i morges ramt af god karma.
Simon 'ministerborg' Ravnsbæk spillede i går med i Super Tuesday og det var mere end en god ide. 515 spillere havde valgt at deltage, og den samlede præmiepulje blev dermed på over en halv million dollar. 'ministerborg' ramte finalebordet, og gik hele vejen til heads up. Her kom desværre finnen 'mahmuttt88' i vejen for dansk guld, med som runner up scorede Simon Ravnsbæk $72.100 - omkring 477.000 danske kroner. Også Allan Bække spillede med - han fik en 16. plads til $4.120.
'starwins:)' kom i går tilbage i vindertrøjen, da han i The Big $8.80, med 5.79 deltagere, gik hele vejen til heads up. Her blev der indgået en deal med en hollænder. Danskeren vandt herefter og fik $5.662.
Det blev også til dansk guld i The Big $55. I et felt på 1.611 tog 'e_stagger' guldet og de medfølgende $13.214.
Der røg hele tre danskere på finalebordet i The Hot $11 Turbo. Desværre fik de ikke metaller: Allan 'Sifosis' Bække blev 4'er til €2.407, 'philippo' nummer 5 til $1.779 og endelig blev 'Hustler1985' nummer 7 til $942. Allan 'Sifosis' Bække nappede også en 3. plads i en 215 dollar Bouny Builder, hvilket kastede $3.533 af sig i gevinst og $1.941 i bounty - så i alt minimum tre finalebordsplacering til Hr. Bække.
'stfn2183' fik en 3. plads til The Hot $5.50 Turbo, hvilket kastede $1.1173.
Simon Ravnsbæk runner up i Super Tuesday - scorer 477.000 kroner
Acemag.dk