Det 918 mand store felt er nu blevet reduceret til 135 spillere. Netop ved dette antal kan de resterende juble en smule, da de nu alle er sikret at få lidt dollars med hjem. Helt præcist $8.860 eller lidt over 60.000 danske kroner.
Ser man på feltet nu vrimler det stadig med store stjerner, og specielt den måske mest varme for tiden: Steve O'Dwyer er stadig godt med og ligger i top 25. Men også andre store navne som Jason Mercier, Kevin McPhee, Mike Watson, Toby Lewis for at nævne et par stykker er rigtig fint med stadig. Også den tyske vidunderknægt Fedor Holz er stadig i live med lidt under average, efter han lige omkring boblen doblede med A3 mod AK.
Det forventes at turneringen bliver spillet over mindst 5 dage, og vi må dermed vente et par dage endnu, inden vi finder ud af hvem der løber med det eftertragtede trofæ og de $833.260 der følger med, eller som svarer til godt 5,8 millioner danske kroner omregnet efter dagens kurs.
Boblen sprunget på Bahamas: 135 spillere tilbage - store stjerner med i front
Tim Jeppesen