Dansk tirsdag med guld, sølv og bronze

Dansk tirsdag med guld, sølv og bronze

Det blev ikke nogen stor dansk onlineaften tirsdag på PokerStars, men der er selvfølgelig også en del af de danske pokerprofiler til live poker i Prag i disse dage. Det blev dog til lidt dollar og metal af både guld, sølv og bronze.


Guld
'Jankis006' brugte hele dagen på The Big $7.50, der startede klokken 11:00 og sluttede 19:35 - heldigvis med danskeren som vinder af turneringen med det 2.011 store felt. For guldet for førstepladsen fik 'Jankis006' $2.195.

Sølv
I The Hot $27 turbo spillede 971 med, og her gik 'Helzin' hele vejen til heads up. Her kom der desværre en østriger i vejen for guldet, og det blev derfor til sølv. Som runner up fik 'Helzin' $3.098. Også 'NicolaiSC' spillede med i turneringen og han blev nummer 5 til $1.201.

Bronze
Den danske bronzemedalje blev hevet hjem i et 3.370 mand stor felt i The Hot $16.50 turbo. Det var 'Lemonheadzzz', der præsterede den fine resultat og han fik $4.196 for resultatt. Turneringen blev vundet af fuldtids grinderen Tom 'Jabracada' Hall fra UK.

Bedste dansker i tirsdagens store turnering Super Tuesday var Martin B. 'Skrigepas' Hansen - men desværre som nummer 73, og der var kun mønt til top 54.

Morten 'Houbanan' Jespersen fik en 8. plads i The Hot $82 og $1.298 til kontoen.
asd