Pokerfestivalen i Prag fortsætter og vi er nu kommet til EPT-serien. Tidligere idag startede den dyreste turnering under dette års besøg i Prag op, nemlig med en Super Highroller med et buy in på €50.000 eller godt 375.000 danske kroner.
44 spillere er stillet til start og der er lige nu 40 spillere tilbage. En af dem er danske Henrik Hecklen, som ifølge Pokernews.com's liveblog sidder med 252.000 i stacken og dermed har føjet en smule til stacken, som startede på 250.000.
Det er dog et yderst kompetent felt danskeren er oppe imod, da de fleste af pokerens store stjerner er samlet i den tjekkiske hovedstad. I toppen af feltet lige nu finder vi f.eks. Jason Mercier, Igor Kurganov samt Mike Watson for blot at nævne et par få.
Vi håber selvfølgelig på dansk succes så det basker og vil forsøge at holde jer opdateret, hvis der kommer nyt fra vores danske håb.
GOGO Hecklen.
Henrik Hecklen spiller €50.000 Super Highroller lige nu
tim jeppesen