Den €10.000 dyre highroller ved EPT Malta blev afgjort i går, og det var en af de helt store navne i 2015, Byron Kaverman, der i sidste ende løb af med titlen og de tilhørende €430.800.
I løbet af finalen kom spillerne hele følelsesregistret igennem, da Mukul Pahuja var oppe i et chiplead på næsten 4-1. Det blev dog Kaverman, der i sidste ende trak det længste strå, da hans to 5'ere holdt hjem hele vejen mod A4 til Pahuja.
Kaverman har udviklet sig til at være lidt af en specialist i de dyre turneringer, og han har vundet mere end tre millioner dollar alene i år efter gårsdagens sejr. Blandt andet tog han i sommer karrierens første major ved WSOP i den $10.000 dyre 6-max.
Den store stabilitet og de mange flotte resultater er bestemt ikke gået ubemærket hen, og efter den seneste bedrift ligger det fast, at Kaverman ved den næste udgave af Global Poker Index indtager førstepladsen for både indeværende år og samlet set.
Resultatet af finalen blev som følger:
1 Byron Kaverman €430,800
2 Mukul Pahuja €290,100
3 ikalai Vaskaboinikau €204,500
4 Ihar Soika €165,800
5 Vladimir Dobrovolskiy €131,180
6 Robert Romanello €99,620
7 Bryn Kenney €72,730
8 Kevin MacPhee €53,150
Kaverman fortsætter ustyrligt 2015 ved EPT-highroller
Acemag.dk