Jaka styrer mod første store titel i EPT Malta

Jaka styrer mod første store titel i EPT Malta

Selvom Faraz Jaka har været en fast del af det omrejsende pokercirkus i små 10 år og konstant har været blandt de skrappeste turneringsspillere, så er det endnu ikke lykkes ham at lande en af de tre store titler - WSOP, WPT og EPT.

Ved EPT'en i Malta ser han ud til at få endnu et skud mod toppen. I hvert fald er Jaka efter tredje spilledag placeret som nummer tre af de resterende 40 spillere med 1,2 millioner. Dermed er der også god kontakt til den førende Jaroslaw Sikora, der tager 1,457 millioner med sig, når spillet genoptages senere i dag. Her spilles der ned til de sidste to borde og 16 spillere.

Lige i hælene på de to er Sam Greenwood på en fjerdeplads. Vinderen af highrolleren, Mike McDonald, har fra sin placering som nummer ni også et skud mod titlen, der ville afslutte en imponerende double i Malta.

Sidste dansker måtte som bekendt lade livet, men norske Johnny Lodden er trods afsluttende vanskeligheder med videre midt i feltet. Det er i sig selv måske ikke så imponerende, men til gengæld kan han glæde sig over at have overgået Luca Pagano på listen over spillere med flest cashes i EPT-sammenhæng. Det var nemlig intet mindre end 21. gang, det lykkedes Lodden at redde sig med i slutspillet på EPT'en.
asd