Efter et par stille dage på de høje stakes på PokerStars kom der igen i nat gang i de store spil. Viktor Blom var som vanligt hovedperson i det, da han dystede mod den ukendte "Cumicon" i en omgang PLO med blinds på $200/$400.
Det blev til en dyst på næsten 3000 hænder, som svenskeren nok godt kunne have været foruden. Da spillet stoppede var svenskeren nemlig nede med hele $259.000, mens hans modstander kunne notere et overskud på flotte $339.000, eller hvad der svarer til mere end 2 millioner danske kroner.
Og det beløb kunne have været væsentligt højere, hvis det ikke havde været for en pot, hvor Viktor Blom på river rammer fire ens, og dermed netop slår sin modstander, som havde et højere sæt inden Blom inden river-kortet faldt. Potten var på knap $260.000.
Ingen danskere har deltaget i de store spil i løbet af det seneste døgn.
Ouch: Viktor Blom får røvfuld i PLO-dyst
tim jeppesen