Når den unge nordsjællænder Christian 'CMoosepower' sætter sig til onlinefilten, så er det tit og ofte med et godt resultat. Og endnu et godt resultat fik Elgstrøm spillet hjem i går på PokerStars, da han skød løs på den 530 doller dyre Friday 8-Game. Der var 25 spillere med i turneringen, og penge til top 3. Naturligvis gik den dygtige dansker hele vejen og scorede guld samt de $6.250 i førstepræmie.
Danskeren med nick 'Spliid18' gjorde det godt i The Big $55. Ud af de 1.525 deltagere ramte han finalebordet, hvor han indgik en 4-vejsdeal, der indbragte ham $9.206 for 4. pladsen - en slat mere end nummer to og tre og næsten det samme som vinderen 'Allstar_7474' fra Sydafrika.
Det blev til sølv for 'Lelung' i The Hot $11. I et felt på 3.770 tog han den til heads up, hvor der desværre stod en '1SickDiseaSE' fra Mexico i vejen. 'Lelung' fik $4.410 som runner up.
Christian Elgstrøm triumferer i Friday 8-Game
Acemag.dk