Bedst som man troede at den gode stime havde nået sin ende for Viktor Blom efter et par dage, hvor han blev sat på plads i de store Pot Limit Omaha spil mod bland andet Isaac Haxton, viste han i løbet af natten at det ikke var tilfældet. I en direkte duel på de højeste takster: $200/$400 Pot Limit Omaha satte han nemlig Ben Sulsky godt og grundigt på plads og vandt hele $500.00 og amerikaneren fordelt over 417 hænder.
Efterfølgende dryssede svenskeren lidt af de vundne dollar i de andre spilvarianter, men ikke mere end at overskuddet for det seneste døgn endte på $415.800 eller hvad der svarer til knap 2.7 millioner danske kroner.
Også de 2 ukendte spillere med navnene: "WithColor" og "JayP-AA" havde en god dag ved filten, da det for dem begge blev til overskud lige omkring de $200.000.
Set med danske øjen var Jacob "Sasuke" Rasmussen eneste dansker i aktion. Han formåede på knap 300 hænder at vinde lidt over $17.000 på No Limit Holdem taksten $50/$100. Alt i alt en rigtig god dag set med skandinaviske øjne.
Viktor Blom sætter Sulsky eftertrykkeligt på plads
Tim Jeppesen