Vi er nu i pengene i EPT Barcelona Main Event, og de resterede spillere er alle sikre minimum €8.800 - også Jonas Palsgård.
Jonas har i løbet af dagen posted lidt på facebook, således 'Nu kom jeg jo rimelig uventet på tv-bordet i går, men i dag er jeg bedre forberedt Vitro-trøjen er tilbage, og klar til at bygge videre på de 159.100 chips jeg starter dag 3 med Blinds er 1500/3000-400, og hvis man er heldig nok, så er det i dag man kommer i pengene.
Senere kom han med 'Vi er 1 mand fra pengene, og dermed hånd for hånd. Jeg har 223.000'.
Og vi har lige tjekket opdateringerne på pokernews, og Jonas er med endnu. Men opdateringen af chip counts er ikke piv hurtigt, så vi håber, at Jonas fortsætter med at komme med meldinger.
Anastasios Vrakas faldt på boblen - og Fatima Moreira de Melo er live blevet slået ud af Govert Metaal og må altså vinke farvel til førstepræmien på €1.420.500.
Se med live: Jonas Palsgård og trøjen i pengene
Acemag.dk