Der har været gang i den her den seneste uges tid under Seminole HardRock Poker Open, hvor der er blevet spillet et hav af turneringer. I går blev de største så afgjort. I Highroller-udgaven som havde et buy in på hele $25.000 gik Jason Mercier hele vejen og nappede førstepladsen og de tilhørende $652.800.
Det var kulminationen på et 2015, der ellers ikke helt har kørt efter planen for Mercier, som godt nok fik et WSOP armbånd med hjem fra Vegas i sommers, men som ellers har haltet lidt efter når det kommer til de helt store sejre.
I Main Event der også er blevet spillet var Daniel Colman med helt fremme og lignede et godt bud på at vinde turneringen igen, ligesom han også gjorde sidste år. Men sådan skulle det ikke gå og Colman måtte tage til takke med en tredjeplads til $310.000. Vinderen blev istedet Omar Zazay, som fik $1 million for sejren.
Mercier napper Highroller-titel til 4 millioner
Acemag.dk