Vi skrev i går, at Viktor Blom havde haft et skidt døgn forleden, men nu er han så tilbage igen. Det seneste døgn har nemlig været en lang optur for svenskeren, som i en session der har strakt sig over knap 1500 hænder er oppe med hele $120.000 eller hvad der svarer til godt og vel 750.000 danske kroner. De er især hevet i land på Pot Limit Omaha, hvor han er ved at gøre et godt comeback efter ellers store smæk i starten af året.
Den store taber i løbet af det seneste døgn blev den ukendte "2lazy2name" som ikke rigtig har været aktiv før startede sin karriere ud på PokerStars med et minus på hele $84.000.
Ingen danskere var aktive i løbet af det seneste døgn.
Blom i fornemt comeback: Vinder 750.000
Jonas Hjortdal