Det begynder for alvor at spidse til i Las Vegas lige nu, hvor WSOP Main Event går ind i sin afgørende fase. Der resterer kun 69 spillere efter nattens spil og det er med en belgier i front. Pierre Neuville har lagt sig i front med lige over 7 millioner i chips. Han er dog efterfulgt af et hav af store spillere, som stadig ligger godt til og har muligheden for at gå hele vejen.
På syvendepladsen finder vi f.eks. canadiske Matt Jarvis, men Daniel Negreanu er liggende på en 22 plads. Brian Hastings må også siges at have en solid chance for at gå hele vejen endnu da han er placeret som nummer 10 i den øjeblikkelige stilling.
Også den tyske Online-verdensmester Fedor Holz er med endnu på en 44 plads, mens engelske Toby Lewis ligger et par enkelt placeringer foran ham.
Spændende er det i hvertfald og vi opdaterer naturligvis når feltet er blevet spillet endnu mindre imorgen tidig.
De er alle sikret $96.445 på nuværende tidspunkt.
WSOP: 69 spillere tilbage - Negreanu ligger godt til
Jonas Hjortdal