Det blev desværre ikke til den danske succes under dette års WSOP Main Event vi kunne have håbet på. De 2 sidste skud i form af Lars Bønding og Dan Larsen røg stort set samtidigt på dag 4 som nummer 361 og 359. Begge fik de lige over $24.000 for den placering.
Da dag 4 var færdigspillet var der kun 237 spillere tilbage ved dette års største turnering. Her i blandt er der stadig nogle meget store navne med endnu. Her kommer de største:
Brian Hastings
Toby Lewis
Justin Bonomo
Daniel Negreanu
Det var blot et par stykker af de allerstørste i top 50.
Ingen tvivl om at det kan blive rigtig giftigt, når vi nærmer os en slutning, hvis så mange store navne stadig sidder med i turneringen.
Vi opdaterer naturligvis videre, når de sætter sig til bordene igen. Og lukker samtidig ned for dette års WSOP set med danske briller.
WSOP: Trist dansker-dag i Vegas - se favoritterne
Jonas Hjortdal