Dag 1C ved WSOP Main Event er for et par timer færdigspillet. Vi er stadig igang med at danne os et overblik over hvor mange danskere vi har med videre.
En vi i hvertfald er sikker på er Lasse Frost, som har været meget flittig til at opdatere via facebook. Da dagen var omme kunne Frost notere sig 45.500 chips i stacken og dermed et fint udgangspunkt før dag 2.
Ifølge de kilder vi har er Deagledan også kommet godt fra start i Main Event, ligesom Peter Eastgate også skulle være med i turneringen endnu.
Vi prøver at få en opdatering.
Udover det kan vi da lige nævne at hele 3963 spillere betalte de $10.000 for at være med på dag 1C, og at 2765 gik videre til dag 2. Det betyder, at vi har samlet 4.389 spillere med videre til dag 2, som tallene ser ud lige nu.
Vi opdaterer når vi lige har lidt mere info på de danske drenge og piger.
WSOP Main Event: Lasse Frost videre med pæn stack
Jonas Hjortdal