I nat kunne Jonas Palsgård Christensen toppe sit WSOP-eventyr med en 6. plads i event #34 og en gevinst på $41.249, hvilket ifølge Jonas er hans 3. største cash.
Efter at have været helt oppe og ringe som chip leader blev Palsgårds stak af chips desværre reduceret, og i den sidste hånd kommer han all in pre flop for sine sidste 350.000 i chips.
Jonas sidder med , men desværre har modstanderen Erwann Pecheux en noget bedre hånd med . Der kommer ingen hjælp på bordet til Jonans og han er dermed ude som nummer 6 med et cash, på hvad der i dansk mønt svarer til omkring 272.000 kroner. KK var mildest talt mega irriterende. I en tidligere pot var Jonas all in mod Chris Bolek efter floppet, og den hånd tabte Jonas til netop KK, som Chris Bolek gemte i hulen.
En meget taknemmelig Palsgård skrev i nat på facebook '1000 tak til jer alle sammen for at ødelægge jeres nattesøvn for min skyld!!!!
Jeg er så heldig, at mit livs største øjeblik er blevet live streamet - og at jeg kunne dele det med alle dem jeg holder af!! Et finalebord i en 1500$ WSOP Split Format-turnering (som faktisk var min første turnering i det format), og 41.000$, og mit 3. største resultat all-time, er mere end hvad jeg kunne drømme om, da jeg tog herover!. Og det stopper forhåbentlig heller ikke her! Det er trods alt kun fejringen af den 1. af 4 uger i Vegas, med poker HVER dag! Så det bliver ikke sidste gang I hører fra mig! PS: trøjen skal nok komme til vask nu - det endte med at blive en god lille vandrehistorie!!'
Her på redaktionen er vi overbevist om, at det ikke er det sidste vi har set og hørt til Jonas Palsgård under dette års WSOP, som er den unge mands første - og allerede med to cash. Kæmpe tillykke med det flotte resultat.
Turneringen og de $250.483 i førstepræmie blev i øvrigt vundet af den 72-årige Andre Boyer, der hermed nu har to af de eftertragtede armbånd.
Palsgårds WSOP-eventyr: 'Mit 3. største resultat all-time'
Acemag.dk