Vi skrev første gang igår om event 32, hvor Jason Mercier lå og rodede rundt i bunden blandt de 20 tilbageværende.
Her et døgn efter er turneringen færdigspillet og Jason Mercier kom fra baghjul og gav den maks gas til sidst. Det gav pote og tidligere på dagen kunne han række armene i vejret og erklære sig som vinder af event 32, som kastede hele $633.000 af sig.
Stort tillykke til Mercier, som efter en lang tørke nu for alvor er tilbage på alles læber og nu kan spille resten af seriens event med lidt mere ro i sjælen.
Vi satser selvfølgelig på at Jonas Palsgaard gør ham kunststykket efter, når han sætter sig til bords senere i aften.
Mercier viser klassen - Vinder bracelet og 4 millioner
Jonas Hjortdal