Suværene Jonas Palsgård smadrer alt og alle

Suværene Jonas Palsgård smadrer alt og alle

Jonas 'Palsgaard1' Palsgård Christensen har på det seneste haft et fantastisk run og flere gange indenfor den seneste måned delt venligt ud på facebook af sine resultater, hvilket summer sig til gevinster for mindst 300.000 kroner indenfor den den seneste måned. 

Her til morgen hev han endnu et flot resultat hjem på PokerStars. Ud af de 1.346 der stillede til start i The Bigger $162 ramte 'Palsgaard1' finalebordet, og tog den til heads up mod 'DylxiOn' fra Rumanien - og ja Jonas vandt selvfølgelig turneringen og $34.323. Måden Jonas vandt på var rimeligt overbevisende. Vi fik lige et par ord fra vinderen:

'jeg slog alle 8 ud på FT - Jeg var brandhamrende varm! startede FT som CL, og kørte den bare hjem'. Derudover bød den lange søndag på to meget store 'lige ved og næsten' i form af en 20. plads i Sunday Warm Up og 15. plads i Sunday Supersonic. Tilsammen giver de tre resultater små 38.000$ eller hvad der svarer til lige over 250.000 kroner. 

Efter en god nat på kontoret skal Jonas snart have sig en lur, men som han siger 'blodtrykket skal lige ned igen'.

Det lover godt for Jonas' tur til Las Vegas, hvor han skal prøve WSOP-lykken - han hopper på flyet på fredag morgen. 

Og der var flere gode danske resultater i går.

I The Bigger $109 spillede 2.385 med - en af den var 'Juu-Sock', og han spillede så godt, at han gik hele vejen til heads up. Her indgik han en deal
med en tysker, der sikrede Danmark en førsteplads til $34.365.

'peterplys666' spillede med i The Hotter $75 turbo, og i et felt på 1.941 scorede han bronze og fik $12.053 for sin 3. plads.

'Nixmo7' vandt en 2. plads i Sunday Spark og fik $3.024 til kontoen.
asd