Da SCOOP-10-High startede op i går aften klokken 23, var det med store forventninger til Jannick 'EDWARDHOPPER' Wrang, og udsigten var god, den stod nemlig på en førstepræmie på $166.980. Wrangs startede som nummer 7 ud af de resterende 11 spillere, men det lykkedes desværre ikke for Wrang at nå til tops. Det blev til en placering som nummer 8 og $20.493. Ærgeligt, når han nu var så tæt på den helt store gevinst - men hey - små 140.000 skattefrie danske kroner luner vel på enhver konto, så tillykke med gevinsten trods alt.
Til gengæld var det lige ved og næsten, at en dansker vandt SCOOP-13-L, en $27 Stud. Guldet glippe dog, men det blev til en flot runner up placering til 'Jeppe M', der fik $3.938 til kontoen. Jeppe kan prale af, at han gjorde det bedre end Team PokerStárs Pro George Danzer, der blev nummer elleve.
Der var også en dansk godbid i SCOOP-09-M, hvor 'monica987' blev 8'er og vandt $7.436
I The Big $109 spillede 1111 med og her blev bedste dansker 'Hr. Bong' som nummer fire til $7.888.
Christian 'CMoosepower' Elgstrøm spillede med i SCOOP-13-High - en $2.100 Stud, og ud af feltet på 66 spillere fik han en 8. plads
til $5.280 - et par pladser bedre en PokerStars George Danzer der blev 12'er. 'CMoosepower' forsøgte sig også i The Hot $75, hvor
han blev til en 7. plads og $2.038.
'Zuckerz' tog sig en 6. plads i The Hot $55 turbo, hvilket kastede $2.620 af sig.
Aaaaarrgh - Wrang missede topgevinst
Acemag.dk