Det er bestemt ikke sjovt at hedde Viktor Blom i disse dage. De store underskud vælter ned over svenskeren, som har haft en forfærdelig april måned.
Vi skrev i går , at han havde tabt knap $200.000, men i løbet af natten er det ikke gået bedre. Det er således blevet til endnu et stort minus på $100.000, efter et møde med "HoldemJill9" på Mixed Games bordene med blinds på $1500/$3000.
Vores egen danske Christian Elgstrøm kiggede også forbi de høje Mixed Games borde, men heller ikke han fik et overskud med hjem for det seneste døgn. Det blev dog ikke så slemt som for Viktor Blom, da danskeren kun tabte lige over $5.000.
Viktor Blom fortsætter nedtur - Taber $100.000 mere
tim jeppesen