Det seneste døgn har været et af de mere stille og rolige på highstakesbordene på henholdsvis Full Tilt og PokerStars. Ikke desto mindre er der alligevel et par stykker som har tabt et par årslønninger i forhold til en normal person i Danmark.
Specielt Viktor Blom havde ikke den store succes. Han startede først ud på PokerStars, hvor det efter kun 95 hænder var blevet til et klokkeklart underskud på $40.000. Herefter var det Full Tilt der skulle prøves af. Og selvom han her spillede hele 228 hæner hjalp det ikke på det samlede regnestykke. Her blev underskuddet på $34.000, og dermed alt i alt en aften med minus på 500.000 danske kroner. eller $74.000.
En af vinderne var vores egen Gus Hansen, som kiggede forbi og for engang skyld forlod bordene med plus. $23.832 lød overskuddet på, da danskeren forlod PokerStars igen.
Ingen andre danskere kiggede forbi de høje borde i løbet af dagen.
Viktor Blom får hug på både Full Tilt og PokerStars
tim jeppesen