I løbet af 2013 og 2014 var spilleren med nicket: Samrostan meget attraktiv at spille imod. Alle de store stjerner flokkes om at få en plads, når den Macau-bosatte spiller ville gamble. Og gamble det blev der. Han har således tabt meget store summer på sin indtil videre korte onlinekarriere.
Om det var på grund af de store tab skal vi ikke gøre os kloge på, men i hvertfald så har Samrostan holdt en længere pause fra de store spil. I nat var han dog ligepludselig tilbage, og så kom der fart over feltet. Flere af de mest vindende spillere for tiden var der med det samme og det endte da også, som det plejer. Samrostan led et stort tab på hele $142.000 og blev døgnets klart største taber. Der blev spillet henholdsvis Mixed Games og 2-7 Tripple Draw.
Vinderne blev hovedsageligt Trueteller som tog sig af de fleste af "Samrostans" penge. Men som om det ikke var nok så gentog scenariet sig også på PokerStars. Her tabte Samrostan også stort. Og her var det igen Trueteller som tog sig af pengene. Et ganske godt døgn for ham må man sige.
Ingen danskere var online i løbet af døgnet.
Macau-fisk i kedeligt comeback på Full Tilt - Taber stort
tim jeppesen