Finalebordet ved WPT L.A. Classic er fundet og vi har seks spillere, som alle dyster om mere end 1 milllion dollar.
Men specielt for en af de 6 finalister er der virkelig noget at spille om. Amerikaneren Anthony Zinno er nemlig igang med en mindre bedrift. Ikke nok med, at han for kun 3 uger siden vandt den forrige WPT, så er det også Zinno's mulighed for at tage en tredje WPT titel.
Det vil bringe ham op på siden af vores egen Gus Hansen og Carlos Mortensen, som begge er i bessiddelse af 3 WPT titler.
Før det sker skal han dog lige forbi 5 hårde modstandere, og han skal bestemt på arbejde, da han ikke ligger i toppen rent chipsmæssigt.
Vi følger naturligvis op når de går igang i det amerikanske, men med den form Zinno har vist for nyligt er han et godt bud.
Amerikaner nærmer sig hastigt Gus Hansen rekord
Jonas Hjortdal